Når du har tilføjet din mark, kan du se et satellitbillede af den. Du kan skifte visning ved at klikke på boksen i det nederste højre hjørne. Du kan vælge mellem forskellige satellitkort og vælge forskellige biomassekort for at vise variationen i marken.
Hvilket satellitkort skal jeg bruge?
Du kan vælge mellem to typer satellitkort:
Basiskort
Dette kort er med høj opløsning, (ikke opdateret) og er en nyttig mulighed for at identificere markgrænser. Grundkortet giver mulighed for at navigere på markerne og få høj opløsning på markgrænserne, specielt til at opdage vandløb og veje osv.
Markvisning
Disse satellitbilleder er med lav opløsning, men er opdaterede og er nyttige til at kontrollere markens tilstand. Satellitbillederne tages hver 3. - 5. dag af vores satellitter. Ved at tjekke forskellige tidslinjer kan du observere udviklingen af afgrøderne på en mark. Skyer kan let opdages gennem markbillederne takket være algoritmen til opsporing af skyer. Da skyer kan forstyrre oprettelsen af dinetildelingskort, giver denne funktion dig mulighed for at kontrollere potentielle små lammeskyer, som kan have sneget sig med på satelitbilledet.
Hvis du vil se skyede satellitbilleder, skal du klikke på "Vis overskyede dage" i nederste højre hjørne.
Du kan nu vælge et satellitbillede med skyer ved at klikke på det satellitbillede, der vises i tidslinjen. Satellitbilleder, der indeholder skyer, er markeret med et sky-ikon.
Et satellitbillede med skyer vil se således ud:
Hvilket biomassekort skal jeg bruge?
Du kan vælge mellem to typer kort til at se din variation i marken:
NDVI-biomassekort
NDVI-kortet bruger NDVI-indekset til at vise kvælstofmangel på målrettet vegetation. NDVI-indekset vises på en fast grøn farveskala fra meget lav biomasse til maksimal biomasse. Mørkegrønne områder repræsenterer større kvælstoftilgængelighed, mens lysegrønne områder har et lavt kvælstofindhold. Ved hjælp af NDVI-kort kan forskellen mellem sund og stresset vegetation kvantificeres. Denne funktion har dog en begrænsning. Især når afgrøderne vokser sig større, og opnår større biomassebliver NDVI-indekset mættet, og man kan ikke længere genkende forskelle mellem den højeste og laveste vækst inden for en mark. Derfor anbefales det at bruge det optimerede kort til at estimere kvælstofoptagelsen på senere vækststadier.
Optimiret kort (N-Sensor biomass)
Grundlaget for det optimerede kort er data fra flere års brug af Yara N-Sensor i marken. Det optimerede kort er ikke følsomt over for forskellige vækststadier eller mætning af biomassen. Det optimerede indeks er ikke tilbøjeligt til at mætte så hurtigt som NDVI og har en bedre korrelation med kvælstofoptagelsen. Kvælstofoptagelsen kan vurderes med henblik på en bedre overvågning af vegetationen. Det optimerede kort giver ikke kun mulighed for at analysere afgrøder gennem hele vækstcyklussen, men også på tværs af årstiderne. Farveskalaerne er justeret efter de laveste og højeste indeksværdier i et satellitbillede. Lav biomasse er repræsenteret ved brune toner. En række forskellige grønne nuancer repræsenterer udviklingen i biomassen. Efterhånden som planterne udvikler sig, skifter farven til blå og lilla nuancer. Dette kort er nyttigt til at identificere forskelle i vegetationsvæksten på markerne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.