Rådgiver eller landbruger? Hvad er forskellen?
Når man tilmelder sig Atfarm, kan man enten vælge rollen som landbruger eller rådgiver. Brugerfladerne for landbruger og rådgiver adskiller sig fra hinanden, men abonnementsgebyret er det samme for begge roller.
Landbruger
Hvis du vælger rollen "Landbruger", kan du oprette en eller flere ejendomme for dig selv og gruppere dine marker under landbrugsejendommene. Du kan også invitere brugere (f.eks. personale) til at få adgang til ejendommene med henblik på hurtigt samarbejde.
Rådgiver
Hvis du vælger rollen "Rådgiver", kan du oprette kunder samt oprette og administrere deres landbrugsejendomme. Du opretter ikke dine egne ejendomme. Du kan invitere kunderne til at se deres ejendomme. Kunden vælger derefter rollen "Landbruger".
Påkrævede indstillinger for rollen som rådgiver
Som rådgiver kan du oprette kunder ved at indtaste kundens navn, e-mailadresse og eventuelt et kunde-id. Når du har oprettet en kunde, opretter du derefter vedkommendes ejendom og adresserer dette til kunden. Dette gøres enkelt ved at indtaste ejndommens navn og eventuelt tilføje noter om ejendommen. Nu kan den oprettede kunde og dennes ejendom ses i applikationen, og der kan derfor tilføjes marker. Via indstillinger for ejendom kan oplysninger om eendommen opdateres, og brugere i kundens ejendom kan administreres (opdatering, sletning, invitation af yderligere brugere).
I kundeoversigten kan du gå frem og tilbage mellem dine eksisterende kunder samt oprette nye kunder. I oversigten over kundens ejendomme kan du gå frem og tilbage mellem de eksisterende ejendomme samt oprette nye ejendomme.
Hvordan ændrer man sine personlige indstillinger?
Du kan ændre dine personlige indstillinger ved at følge nedenstående trin:
- Åbn Atfarm.
- Klik på "Konto".
- Klik på "Personlige oplysninger".
- Nu kan du ændre navn, rolle, land og sprog.
- Klik på "Gem".
Bemærk, at funktionen til ændring af aktive roller for medarbejdere i rådgivningsvirksomhederikke fungerer, da rådgivningsvirksomheder altid skal have tilknyttede rådgiverroller. Det samme gælder for brugere med et aktivt abonnement, eftersom abonnementets funktioner i nogle lande afhænger af rollen.
Du kan kun ændre dit land, hvis du ikke har et aktivt abonnement.
Hvis du har et aktivt abonnement og derfor ikke længere kan ændre din rolle eller dit land, kan du slette din konto og oprette en ny konto med den samme e-mailadresse, som du brugte før. På denne måde kan du vælge din rolle og dit land igen.
Hvorfor er land og sprog angivet separat i mine personlige oplysninger?
Da Atfarm opretter VRA-kort og kvælstofanbefalinger, der er tilpasset de regionale forhold, skal Atfarm vide, i hvilket land dine marker befinder sig. Uafhængigt af dette kan du vælge, hvilket sprog din brugergrænseflade skal vises på.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.