Hvad er variabel dosering (VRA, Variable Rate Application)?

Præcisionsgødning er muligt ved hjælp af variabel dosering (VRA). Med VRA-teknologien er doseringen præcist justeret til en placering eller til et områdes karakteristika. Det reducerer materialeforbruget og omkostningerne og beskytter miljøet bedre.

 

 

Hvilken type VRA leverer Atfarm? Hvad adskiller Atfarm fra andre værktøjer?

 

Atfarm bruger data fra Sentinel-2-satellitter til at beregne et vegetationsindeks. Med de regelmæssigt opdaterede satellitbilleder kan du oprette VRA-kort til kvælstof til dine marker. VRA-kortene i Atfarm er baseret på Yaras N-Sensor-algoritme til målmængde, hvilket gør Atfarm til noget særligt.

 

Yaras N-Sensor er en traktormonteret fjernbetjeningsenhed, der bestemmer et kvælstofbehov ved at måle afgrødens lysrefleksionsevne. Den første N-Sensor (Classic) blev introduceret i 1999 til brug på korn, og der er udført mere end 250 forsøg op for at forbedre dens ydeevne og tilføje nye programmer. Atfarm bruger denne afgrøde- og regionsspecifikke kalibrering til at oprette VRA-kort til kvælstof baseret på satellitbilleder.

 

Næsten alle andre tilgængelige værktøjer bruger NDVI (Normalized Difference Vegetation Index) baseret på rød og nær-infrarød stråling – en teknologi, der er ældre end 50 år – og kan derfor kun registrere forskelle i de tidlige vækststadier. Fra planteskuddenes udvikling mættes dette indeks meget hurtigt og mister sin informative værdi.

 

Indtil videre kan kun N-Sensor Index, der er udviklet af Yara, synliggøre biomasseforskelle under og efter fremspiring og oprette præcise VRA-kort til disse vækststadier.

 

 

Hvilke VRA-strategier kan jeg vælge i Atfarm?

 

Når Atfarms algoritme har beregnet kvælstofoptagelsen af topskuddene, kan du vælge to strategier:

  

 

Udjævning

 

Udjævningsstrategien sørger for højere kvælstofmængder til områder med lavere biomasse/ kvælstofoptagelse og lavere kvælstofmængder til områder med højere biomasse/kvælstofoptagelse. Dette er bedst, når kvælstof er vækstbegrænsningsfaktoren, og du vil sikre, at alle områder i marken indeholder tilstrækkeligt med kvælstof. Denne strategi er bedst at følge gennem sæsonen, hvor afgrøden stadig kan kompensere for vækstforskelle, sædvanligvis gennem buskning, strækning og skridningsfasen.

  

 

Forstærkning (Proteingødskning)

 

Forstærkningsstrategien sørger for højere kvælstofmængder til områder med højere biomasse/ kvælstofoptagelse og lavere kvælstofmængder til områder med lavere biomasse/kvælstofoptagelse.Dette er bedst, når andre faktorer (f.eks. vandtilgængelighed) begrænser din afgrødes vækst- og udbyttepotentiale. Biomasseafskæringen fortæller omfordelingsalgoritmen, at den skal nedjustere til minimumsdoseringen, når biomassemålingen falder under et bestemt niveau. Dette sikrer, at der ikke spildes kvælstof på markarealer, som sandsynligvis ikke giver afkast på grund af afgrødeskader, oversvømmelse osv. I stedet for at tilføre meget høje kvælstofmængder på grund af de lave biomasseværdier antages det, at afgrøden er uøkonomisk at behandle og derfor skæres forbruget helt ned.

 

Det anbefales også at bruge forstærkningsstrategien til proteingødninger for at sikre ensartede proteinkoncentrationer og for at forhindre proteinfortynding i områder med højt udbytte. Proteingødningen er beregnet som den sidste gødning på senere vækststadier. I korn sædvanligvis fra begyndende blomstring (St. 60), man kan vælges fra fanebladet er synligt (St. 37).

 

Når du opretter et VRA-kort til din mark, kan du kun vælge forstærkningsalgoritmen for sene vækststadier. Hvis du vil vælge forstærkningsmetoden til tidligere vækststadier, kan du oprette VRA-kortet manuelt og derefter vælge forstærkningsmetoden.

Var denne artikel en hjælp?

21 ud af 23 fandt dette nyttigt

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.