Hvordan kan jeg bruge mine tildelingskort med Atfarm-mobilappen?

Når du har eksporteret dit tildelingskort med variabel dosering (VRA-kort) til din smartphone, skal du følge disse trin:

 

  1. Åbn Atfarm-mobilappen.
  2. Vælg den ejendom, du vil anvende VRA-kortet til.
  3. Vælg den mark, du vil anvende VRA-kortet til.
  4. Visningen med markoplysninger åbnes.
  5. Rul ned, og vælg det ønskede VRA-kort. Tip: Du kan også oprette et VRA-kort direkte i Atfarm-appen ved at trykke på knappen "Tilføj tildelingskort".
  6. Derpå åbnes dit genererede VRA-kort.
  7. Klik på "Opret tilførselsopgave".
  8. Vælg mellemmetoderne  "Efter hastighed" og "Efter spredemængde".
  9. Klik på "Begynd at køre".
  10. Aktivér din placering.
  11. Start med at køre.
  12. Når du er færdig med at gøde, skal du klikke på "Markér som udført".
  13. Klik på "Bekræft udførelse" for at afslutte tilførselsopgaven eller på "Fortsæt med at køre" for at fortsætte tilførslen.
  14. Du kan finde den udførte tilførselsopgave i den pågældende markoversigt.

 

Vigtige instrukser:

  • Anbring telefonen i traktorens førerhus.
  • Indstil din smartphones GPS-nøjagtighed til "høj".
  • GPS er som regel ikke særligt nøjagtig i skove og dybe dale.
  • Indstil din spreder korrekt.

 

 

Hvad betyder "Efter hastighed" og "Efter spredemængde"?

 

"Spredning efter hastighed" = køretilstand

 

Hvis det ikke er muligt at justere gødningssprederens spredemængde under kørslen, kan du justere kørselshastigheden i køretilstanden.

 

Når du har udført ovenstående trin og valgt tilstanden "Efter hastighed" i trin 8, skal du følge disse trin:

 

  1. Indtast den ønskede gennemsnitshastighed under "Gennemsnit".  
  2. Indstil din spreder til middelspredemængden og middelgennemsnitshastigheden, der vises på skærmen.
  3. Når du arbejder i marken, skal du holde dig til den kørselshastighed, der vises i appen.

 

Vigtige oplysninger:

Selvom køretilstanden giver alle brugere let adgang til gradueret gødskning, er der tekniske begrænsninger. Eftersom du skal holde motorens omdrejningstal konstant for at sikre jævn spredning, skal du skifte gear for at justere hastigheden. Derfor skal den traktor, du bruger, have flere gear i hastighedsområdet på marken. For at undgå et fald i hastigheden, når der skiftes gear, anbefales det, at bruge en traktor med power shift så gearskifte ikke er nødvendig eller CVT/IVT-transmission. Hvis der anvendes en traktor med et lavere antal gear, eller hvor gearskifte kræver, at koblingen trykkes ned, kan det føre til langsommere kørsel og uønsket spredning.

 

 

"Spredning efter spredemængde" = spredemængdetilstand

 

Hvis din spreder leveres med en terminal, der gør det muligt at ændre spredemængden under kørsel, skal du bruge spredemængdetilstanden.

 

Når du har udført ovenstående trin og valgt tilstanden "Efter spredemængde" i trin 8, skal du følge disse trin:

 

  1. Indstil din spreder til den gennemsnitlige spredemængde, der vises på skærmen.
  2. Når du arbejder i marken, skal du holde dig til den spredemængde, der vises i appen. 

 

 

Hvorfor skal jeg vælge et land i Atfarm-mobilappen?

 

Valg af land har betydning for både sproget og de områdespecifikke kalibreringer. De resultater, du får i appen, er afgrødespecifikke og gælder kun for de afgrøder og den geografiske placering, som de er udviklet og testet for. Brugerfladen indstilles automatisk til sproget i det valgte land.

 

Det er i øjeblikket ikke muligt at adskille sprog og kalibrering.

Var denne artikel en hjælp?

7 ud af 7 fandt dette nyttigt

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.